Sådan læses analyse skemaet
Resultatet af analysen sammenfattes i et skema på to sider. Den første side er inddelt i to afsnit. hvor det første giver en kortfattet beskrivelse af honningens farve, konsistens, aroma og renhed.
Næste afsnit er et skema med måleresultater og de hyppigst fundne pollenkorn fra nektar producerende planter. Her angives det også om honningen indeholder pollenkorn som kunne indikere en udenlandsk herkomst.
Analyseskemaets side 2 indeholder en oversigt over de identificerede pollenkorn.
På baggrund af disse oplysninger bliver undersøgelsen sammenfattet i en konklusion og det angives om honningen lever op til honning bekendtgørelsens krav.
Det siger honning bekendtgørelsen
Vandindholdet – må maksimalt være 20% (i lyng honning: 23%); jo mere vandindholdet overstiger 18% desto større er risikoen for at honningen begynder at gære.
Ligger vandindholdet i den høje ende af skalaen er det ekstra vigtigt, at honningen bliver opbevaret korrekt (det vil sige mørkt og køligt).
Gærceller stortrives når de udsættes for temperaturer mellem 13 og 21 °C – men er temperaturen under 11 °C, kan gærcellerne ikke opformere sig og dermed er der ikke risiko for gæring.
Informationer om vandindhold og mængden af gærceller bruges når der angives en holdbarhedsdato (bedst før.. .), men også i forbindelse med opbevaring af honningen.
Invertaseaktivitel – anvendes som et udtryk for hvor skånsomt honningen er behandlet. Jo lavere aktivitet desto større grad af opvarmning (og/eller langvarig opbevaring) har honningen været udsat for.
En høj invertaseværdi er derfor et udtryk for honning der har været behandlet skånsomt og er frisk(tappet).
Honning bekendtgørelsen fastsætter ingen mindste værdier men i Tyskland betegnes værdier på under 40 som som lave mens værdier mellem 40 og 80 betegnes som relativt lave.
Invertase spalter sakkarose til glukose og froktose og det spiller en vigtig rolle i modningen af honning. Dette enzym mere temperaturfølsomt end f.eks diastase.
Elektrisk ledningsevne – blomsterhonning må ikke overstige 0.8 mS/rm. Stigende værdier er udtryk for en øget mængde honningdug i honningen.
Honning fra kastanje har en naturligt højere elektrisk ledningsevne. Sorthonning fra kastanje eller honningdug skal have en elektrisk ledningsevne på mindst 0,8 mS/cm.
HMF (hydroxymethylfurfural) – udtryk for hvor meget honningen er blevet opvarmet. Værdien må ikke overstige 40 mg/kg. HMF dannes under nedbrydningen af sukkerarter under tilstedeværelse af syre. Honning indeholder naturligt små mængder HMF men i takt med opbevaringstid og ved varmepåvirkning stiger indholdet af HMF.
Derfor er HMF et godt udtryk for hvor “frisk” honningen er og om den er blevet opbevaret korrekt.
Da min honning kun er frisktappet/solgt nyslynget og ikke har været opvarmet har jeg ikke købt analyse for HMF da det ikke er relevant for mig.
Pollenanalyse
Ved pollenanalysen bliver 500 tilfældigt udvalgte pollen korn fra honningen artsbestemt. De vigtigste trækkilder oplistes med angivelse af deres andel i forhold til det samlede indhold.
Bierne flyver i en radius på ca 1 km fra stadet. I praksis betyder det at honningen i fra mine stader er indsamlet i Egebjerg og det nordlige Hansted. Det ses fra pollenanalyse at om foråret indsamler bierne pollen mange pollen fra raps og at områdets frugtræer er en vigtig kilde til pollen både i foråret og om sommeren.